Farvel Vita

28 maj

Den stille pige og Juniors verden - Asperger i to generationer

I går var en underlig dag.

Vi måtte desværre til dyrlæge med det ene af vores fem hunmarsvin, Vita. Hun havde ikke kunnet spise/tygge/synke i tre dage. Hun var ellers nysgerrig nok, når vi kom med grønsager, og sulten, men spise… det gik ikke. Jeg havde mistanke om, at det nok var hendes kindtænder, der var vokset skæve og nu blokerede for tungen, så hun ikke kunne tage føde til sig. Det viste sig, desværre, at være rigtigt.

Dyrlægen tilbød at lægge hende i narkose og slibe tænderne, men det ville være en stakket frist. For vi kunne risikere at stå med samme problem i løbet af tre-fire uger, da gnaveres tænder er rodløse og vokser hele livet.

Så lille Vita fik fred. Hun døde i min favn. Hun blev fire år og 10 måneder. Vita var Juniors yndlingsmarsvin. Hun havde også en helt særlig plads i mit hjerte.

Junior…

View original post 163 more words

Huset på den anden ende

29 jan

DSC_2893“Gad vide hvorfor hende det store svin med kameraet har sat vores hus sådan her?”

“Aner det ikke. Prøv at se, hvad der gemmer sig dernede.”

DSC_2906“Okay. Jeg tager lige et kig på det.”

DSC_2884“Hallo? Søster? Hvor blev du af?”

De søde små svin

29 jan

Ungerne har været en del af vores familie i fire uger. I går var det vejedag for ungerne igen. Rose vejede 610 gram og Helga vejede 642 gram.

DSC_2878

Rose: “Overvejer du at tage mig op – igen?”

DSC_2921

Helga: “Lader du ikke snart det kamera ligge?”

Hyggetante Amadea

23 jan

Amadea agerer hyggetante for ungerne.

DSC_2835

 

 

DSC_2793

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marsvin i teenagealderen

22 jan

DSC_2539Helga er blevet en rigtig lille opdagelsesrejsende. Ikke nok med at hun selv klatrer op ad gitterlågen, når hun vil ind i buret, næh, nu er hun også begyndt at klatre ud af buret! I dag har hun taget turen ud af buret sådan cirka 15-20 gange!

Og da vi havde Vita ude her til aften, “overfaldt” Helga hende flere gange. Hun sprang op på ryggen af Vita, mens hun brummede. Jo, Helga er kommet i brunst. Hun er 3 1/2 måned gammel, så det måtte jo komme.

Jeg bliver nødt til at lukke lågen til buret, så hun ikke får lavet unoder, når jeg har travlt med andre gøremål i huset, eller når vi er ude. Junior siger, at vi hellere må lukke lågen om natten også. Kan hænde han har ret. Hun skulle jo nødig begynde at gnave i ledninger.

Op på vægten

21 jan

DSC_2673Så er det blevet tid til at veje ungerne igen.

DSC_2666Helga vejer præcis 600 gram

DSC_2574Rose Ronaldo vejer 560 gram

Marsvinet Vita

21 jan

Her er et foto af Vita, der er Leas datter, og søster til Amadea.

DSC_2636

 

Og her er endnu et

DSC_2657

Mor Lea og lille Rose Ronaldo

16 jan

DSC_2404Lavede en lille fotosession med nogle af marsvinene i går. Lille Rose Ronaldo ville gerne i nærkontakt med Mor Lea (der er mor til Amadea og Vita). Lille Rose puttede sit hoved ind under Leas hoved, og lukkede øjnene. Jeg tror, at hun søgte noget tryghed. Måske savner hun sin mor? Kært så det ud. Lea fandt sig i det i nogle minutter, og så fik hun nok.

DSC_2407

De bli´r så hurtigt store

14 jan

DSC_2182

Lille Rose Ronaldo vejer dags dato 514 gram.

 DSC_2263

Og lidt større Helga vejer dags dato 564 gram.

Når de er ude af deres bur, finder de selv ind igen, selv om de skal kravle op ad gitterlågen. Jeg er nu ret imponeret over de piger. De er sgu seje 🙂 Og kære.

En blogs korte liv

11 jan

DSC_2164Nogle blogge får et kort liv. De dør allerede efter et enkelt indlæg.

Jeg har ledt efter blogge, der handler om marsvin. Desværre har de fleste af de blogge jeg har fundet frem til blot overlevet et enkelt indlæg, og så er der ikke blevet postet mere.

Jeg ved ikke, hvor længe min blog kommer til at leve, men den har overlevet 1-indlægs-krisen og holder sig i live trods manglende læsere 🙂